27. juli 2022<\/p>\n\n\n\n
For at fejre vores 50-\u00e5rs jubil\u00e6um i 2018\/19 har vi samlet historier og profiler af mennesker og institutioner, som har hjulpet os med at opbygge vores organisation, der startede som \u00e9n persons dr\u00f8m i 1968. Vi vil bringe en historie om ugen p\u00e5 vores blog. Nyd disse \"50 for 50\"-profiler med ASSISTs dedikerede bestyrelsesmedlemmer, dynamiske medarbejdere, im\u00f8dekommende v\u00e6rtsfamilier og entusiastiske ASSIST Scholars.<\/em><\/p>\n\n\n\n Mireia Gin\u00e9 \u201892 Den dag, George Semler bekr\u00e6ftede, at jeg havde vundet ASSIST-stipendiet, sprang jeg af gl\u00e6de: Jeg skulle til USA som 17-\u00e5rig og gl\u00e6dede mig virkelig til at forlade Barcelona, bryde ud af min skal og blive uafh\u00e6ngig af mine for\u00e6ldre!<\/p>\n\n\n\n Jeg dr\u00f8mte om New York, Chicago, San Francisco; i baggrunden projicerede jeg Barcelona, som var det eneste sted, jeg kendte, men st\u00f8rre, i amerikansk m\u00e5lestok, mere urbant, mere asfalt og jern og glas. Hastighed.<\/p>\n\n\n\n Og hvor landede jeg? Hvor sendte du mig hen, George? Til en lille by med et navn, der f\u00e5r dig til at grine: Cha-tta-noo-ga, Tennessee. Det dybe syd i Amerika. I 1991, hvor der ikke var noget internet i sigte, var Chattanooga en destination p\u00e5 et kort fra National Geographic - som taget ud af et atlas. Min mor havde kun \u00e9n reference, en swing-sang af Glenn Miller, som hun elskede: \u201cChattanooga Choo-Choo\u201d, og i vores m\u00e5nedlange forberedelser blev vi ved med at lytte til Glenn Miller. Derfra sprang jeg til Benny Goodman og Bessie Smith, som faktisk var fra Chattanooga, og derefter til den store Miles Davis ... min uddannelse var begyndt, allerede inden jeg steg p\u00e5 flyet. 16. november 2023 For at fejre vores 50-\u00e5rs jubil\u00e6um i 2018\/19 har vi samlet historier og profiler af mennesker og institutioner, som har hjulpet os med at opbygge vores organisation, der startede som \u00e9n persons dr\u00f8m i 1968. Vi vil bringe en historie om ugen p\u00e5 vores blog. Nyd venligst disse \"50 for 50\"-profiler med ASSISTs...<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":57372,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[134,135],"tags":[],"class_list":["post-57268","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-50-stories","category-blog"],"acf":[],"yoast_head":"\n
Spanien, Baylor-skolen<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n
Da jeg kom til Chattanooga og s\u00e5 min nye skole, Baylor, s\u00e5 jeg et smukt campus, et gammelt milit\u00e6rakademi for kadetter, r\u00f8de mursten med efeu, med et k\u00e6mpe kapel s\u00e5 stort som vores katedral her (jeg forstod straks, at religion var meget vigtigt i Chattanooga og p\u00e5 Baylor i s\u00e6rdeleshed) omgivet af den snoede Tennessee River. Et campus med en \u00f8 inkluderet. I Chattanooga var der ingen asfalt. Intet jern eller glas eller fart. Det var Cherokee-land, omgivet af borgerkrigens (1860-65) slagmarker fra krigen mellem de konf\u00f8dererede og Unionen. Slaget ved Lookout Mountain, hvor familien Eitel, som var v\u00e6rt for mig, boede, var begyndelsen til enden for sydstaterne og konf\u00f8derationen. Appalachian Trail var ikke langt v\u00e6k.
Maksimal kontrast til Barcelona.
Hvad lavede jeg der, en bybo, lidt eller m\u00e5ske meget pedantisk, omgivet af s\u00e5 meget gr\u00f8nt? Og hvilken slags mennesker ville jeg m\u00f8de her? Jeg s\u00e5 mange sydstatsflag i Chattanoogas villakvarterer og forstod ikke helt, hvad de bet\u00f8d. Der var en f\u00f8lelse af stolthed, ikke kun national, men ogs\u00e5 regional, som udsprang af deres historie. Jeg var nysgerrig.
I ASSIST g\u00f8r de et stort stykke arbejde med at forberede dig p\u00e5 din ankomst, og alt k\u00f8rte ret glat. Jeg tilbragte mine f\u00f8rste par uger i Eitel-huset sammen med mine to nye s\u00f8stre, Stephanie og Jennifer, som var p\u00e5 min alder. Familien var og er meget religi\u00f8s, metodist, en varm familie, alle gode sangere, med karaoke derhjemme til at \u00f8ve ... alt fra funk til religi\u00f8se hymner. De tog mig med til messe den f\u00f8rste s\u00f8ndag og fik mig til at synge.
Og jeg, som var holdt op med at g\u00e5 i kirke p\u00e5 min 14-\u00e5rs f\u00f8dselsdag som en intellektuel frig\u00f8relseshandling, blev fascineret af dette ritual, af pr\u00e6dikenerne, som var t\u00e6t knyttet til det virkelige liv, til menighedens daglige problemer, og jeg blev r\u00f8rt af sangens befriende f\u00f8lelser. Jeg blev ved med at g\u00e5 i kirke med familien Eitel.
Mange s\u00f8ndage pr\u00f8vede jeg andre kirker, katolske eller protestantiske, og andre sange, som var det, jeg bedst kunne lide. S\u00f8ndagene var en vigtig del af at udforske og forst\u00e5, hvor jeg var, og lytte til refleksioner over livet for folk i Chattanooga. Hvad skete der i Chattanooga?
P\u00e5 trods af bjergenes sk\u00f8nhed og den brede Tennessee-flod var der sp\u00e6ndinger i samfundet. 1992 var et \u00e5r, hvor der var flere konfrontationer mellem hvide og afroamerikanere i Los Angeles, efter at fire politifolk havde banket en sort ung mand ved navn Rodney King. Og i Chattanooga, en gammel h\u00f8jborg for sydstatsfolk, var der alvorlige konfrontationer. Jeg havde aldrig f\u00f8r set denne type vold, som viste meget st\u00e6rke sp\u00e6ndinger i samfundet. Alt dette blev diskuteret i kirken sammen med mange andre problemer.
Jeg kom ud af et meget homogent milj\u00f8 i Barcelona, hvor alle mine venner og bekendte var mere eller mindre som mig, med en lignende uddannelse, samme religion, selv vores efternavne var n\u00e6sten ikke forskellige ... og jeg kom ind i en virkelig anderledes verden med bekymrende kanter. For f\u00f8rste gang begyndte jeg at tale om religion, om familiens skikke og v\u00e6rdier, om at v\u00e6re f\u00f8rste- eller andengenerationsindvandrer, om racisme og frem for alt om, hvordan man kommer overens med hinanden.
P\u00e5 Baylor var der fokus p\u00e5 at komme overens, p\u00e5 sameksistens, p\u00e5 at bidrage til f\u00e6llesskabet og ogs\u00e5 p\u00e5 akademisk ekspertise. For f\u00f8rste gang i mit liv fik jeg nye venner, som var markant forskellige fra mig. Min bof\u00e6lle Irene, en russisk pige fra en j\u00f8disk familie, med halvt blondt og halvt sort hoved og med nogle tatoveringer p\u00e5 strategiske steder ... Jenny Oh, en koreansk maler ... Phillip Tiongsen, en filippiner med l\u00e6gefor\u00e6ldre, der var blevet sendt til det dybe syd ... Tracy Berglund, som nu er gudmor til en af mine d\u00f8tre.
Det er det, ASSIST i virkeligheden handler om: at f\u00e5 os ud af vores mikroverdener og opleve en anden virkelighed. Selv om det er den lille by Chattanooga, kommer vi til den med en anden synsvinkel og ser en mangfoldighed, som vi aldrig har oplevet f\u00f8r. ASSIST-oplevelsen l\u00e6rer os, at livet ikke er en hastighedsbegivenhed; man er n\u00f8dt til at stoppe op ved flodens slyngninger og udforske.
Og ASSIST ledsager ikke kun eleverne, men giver ogs\u00e5 det ekstra mod og den tryghed, som for\u00e6ldrene har brug for til at lade deres b\u00f8rn flyve ud i det ukendte.
Jeg vendte tilbage til Barcelona og \u00e6ndrede mig (jeg blev vegetar), og efter at have afsluttet mine studier ville jeg tilbage til USA. Jeg blev der i yderligere 10 \u00e5r. Uden Chattanooga ville jeg ikke have to ekstra par bedstefor\u00e6ldre, Eitels og Berglunds, en livslang mentor i min engelskl\u00e6rer og langrendstr\u00e6ner Heather Ott. Jeg ville ikke have investeret 10 \u00e5r af mit liv i USA og f\u00e5et to amerikanske d\u00f8tre.
ASSIST-oplevelsen giver mere end et 9-m\u00e5neders stipendium til en skole i USA. Det er begyndelsen p\u00e5 et helt liv med muligheder. Det er som en hovedn\u00f8gle, som vi f\u00e5r i en alder af 17 \u00e5r, s\u00e5 vi kan forts\u00e6tte med at \u00e5bne mange d\u00f8re. Tak for denne hovedn\u00f8gle.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"