Ingrid Savage Jeg tror, at min sk\u00e6bne til at blive involveret i internationale studentermuligheder begyndte i min barndom, da mine for\u00e6ldre udsatte vores unge familie for \u201cden store vide verden\u201d lige efter afslutningen af Anden Verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n Vi rejste fra Seattle i Washington til Sverige i 1948, hvor min far fik et Guggenheim-stipendium for at undervise p\u00e5 Uppsala Universitet. Jeg var n\u00e6sten fire \u00e5r, da vi forlod Seattle, og den gamle oplevelse gav mig en k\u00e6rlighed til at rejse og opleve livet i en kultur, der var langt mindre komfortabel end mit liv i USA. Om Ingrid: 16. november 2023 For at fejre vores 50-\u00e5rs jubil\u00e6um i 2018\/19 har vi samlet historier og profiler af mennesker og institutioner, som har hjulpet os med at opbygge vores organisation, der startede som \u00e9n persons dr\u00f8m i 1968. Vi vil bringe en historie om ugen p\u00e5 vores blog. Nyd venligst disse \"50 for 50\"-profiler med ASSISTs...<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":57369,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[134,135],"tags":[],"class_list":["post-57262","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-50-stories","category-blog"],"acf":[],"yoast_head":"\n
ASSISTs bestyrelse og for\u00e6lder til alumne \u201989<\/em><\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n
Selvom Sverige forblev neutralt under hele krigen, havde det stadig lidt meget - og i mine unge \u00f8jnes linser levede jeg i \u201cgamle dage\u201d. Vores unge familie gik overalt eller cyklede som alle andre. Der var ingen m\u00e6lkelevering ved vores hovedd\u00f8r, som der havde v\u00e6ret hjemme i Seattle. Hver morgen var det lille mig, der gik ned ad fire etager og krydsede vejen til mejeriet, hvor jeg fik til opgave at f\u00e5 fyldt vores d\u00e5sefl\u00f8de- og m\u00e6lkespande og samle adskillige sm\u00f8rterninger indpakket i vokspapir og tvillinger. Heste og barnevogne var almindelige.
Der var nogle biler, men ingen supermarkeder. Vejret var m\u00f8rkt i flere m\u00e5neder hvert \u00e5r, og vi havde tunge frakker, vanter og uldhuer p\u00e5 undtagen i de flygtige sommerm\u00e5neder. Jeg gik over en mark til b\u00f8rnehaven i min kongebl\u00e5 heldragt (min skoleuniform) og blev venner med nabob\u00f8rnene. Elektrisk lys blev brugt sparsomt, og stearinlys flakkede rundt i vores lejlighed om aftenen. Min seng i hj\u00f8rnet af det andet sovev\u00e6relse var en lang, malet opbevaringskuffert med klassisk skandinavisk design. N\u00e5r jeg ser tilbage nu, levede jeg virkelig i en fortidig \u00e6ra.
Det var min f\u00f8rste oplevelse med at bo i udlandet, og i l\u00f8bet af min ungdom havde jeg mulighed for at bes\u00f8ge Sverige flere gange for at tilbringe tid med venner og f\u00e6tre. En sommer i mine teenage\u00e5r boede jeg hos en svensk familie i deres sommerhus ved kysten, og jeg studerede p\u00e5 Stockholms universitet en del af mit f\u00f8rste \u00e5r p\u00e5 college.
Efter at min mand og jeg havde sendt vores tre b\u00f8rn ud i voksenlivet, fortsatte vores egne rejser, og jeg har altid nydt at v\u00e6re i lande og kulturer, hvor jeg f\u00f8lte, at jeg oplevede den slags liv, som jeg huskede i 1940\u2019erne i Sverige. Jeg har altid f\u00f8lt et sl\u00e6gtskab med mennesker i udviklingslande som Kina i 1980\u2019erne, Indien i 1990\u2019erne, \u00d8steuropa og Afrika, Syd\u00f8stasien, Sydamerika og Mexico. Med tid til overs og en nysgerrighed efter at hj\u00e6lpe de d\u00e5rligst stillede begyndte jeg at arbejde frivilligt og st\u00f8tte et par humanit\u00e6re hj\u00e6lpeorganisationer, som gav mig oplevelser i Moldova, Afrika, Indien og andre steder.
Min tid som frivillig i Rum\u00e6nien og Moldova (hvor jeg hjalp til p\u00e5 b\u00f8rnehjem og hospitaler) var givende. Jeg f\u00f8lte, at jeg genoplevede den samme slags milj\u00f8, som jeg havde i Sverige som 4- og 5-\u00e5rig.
For ca. 4 \u00e5r siden blev jeg kontaktet af ASSIST-bestyrelsesmedlem Andrew Wooden, som spurgte, om jeg havde lyst til at blive medlem af ASSIST-bestyrelsen. Vores svigerdatter, Pippa Bond fra Australien (ASSIST \u00e5rgang \u201989), havde v\u00e6ret medlem af ASSISTs bestyrelse i flere \u00e5r. Efter at have giftet sig med vores s\u00f8n og flyttet til Los Angeles var Pippas bestyrelsesperiode udl\u00f8bet, og hendes travle karriere og kravene til at stifte familie kr\u00e6vede mere fritid.
Andrew h\u00f8rte fra Pippa p\u00e5 deres f\u00f8rste bestyrelsesm\u00f8de sammen, at hendes mand, Stanley Savage Jr. og hans lillebror Walker, havde g\u00e5et p\u00e5 Choate Rosemary Hall og var blevet f\u00e6rdige med deres uddannelse. Andrew og hans kone, som begge arbejdede p\u00e5 optagelseskontoret p\u00e5 Choate, kendte vores familie godt. Vi havde holdt \u00f8je med hinanden gennem vores f\u00e6lles Choate-venner, og de gl\u00e6dede sig over den \u201clille verdens\u201d tilf\u00e6ldighed, at en ASSIST-alumne fra Australien, som studerede p\u00e5 Taft, fortsatte med college i \u00d8sten og tog sin juridiske eksamen i New York, endte med at blive gift med en Seattle-dreng fra Choate med et andet efternavn end Bond.
Pippa fortalte Andrew, at jeg havde v\u00e6ret i Moldova flere gange og arbejdet frivilligt p\u00e5 b\u00f8rnehjem og hospitaler. Jeg havde f\u00e5et nogle kontakter der, og da ASSIST aktivt rekrutterede ASSIST Scholars fra Moldova, og jeg havde en smule kendskab til landet, spurgte Andrew, om jeg var interesseret i at blive medlem af bestyrelsen.
Jeg er be\u00e6ret over, at jeg har f\u00e5et denne fantastiske mulighed for at m\u00f8des to gange om \u00e5ret med en gruppe undervisere og dedikerede mennesker, som \u00f8nsker at give studerende fra andre lande mulighed for at studere i vores land.
Min tid med at interviewe unge moldoviske forskere har v\u00e6ret meget givende. Moldovas landekoordinator, Julia Moldovan, og hendes afd\u00f8de mand, professor Dmitru Moldovan, har v\u00e6ret yderst g\u00e6stfrie over for mig og mine medinterviewere. Jeg har l\u00e6rt meget om landet, og jeg finder stor gl\u00e6de i at v\u00e6re der, da milj\u00f8et v\u00e6kker s\u00e5 mange minder om atmosf\u00e6ren i mit tidlige liv i Sverige.
Under interviewene i januar er dagene korte, gaderne er overfyldte med g\u00e5ende \u201cbundter\u201d af uldfrakker, halst\u00f8rkl\u00e6der og vanter, knasende sne og is ejer fortovene, d\u00e6mpede lys viser vej, livlige markeder s\u00e6lger bivokslys, honning, oste og syltede agurker ... Imens i interviewlokalerne pr\u00e6senterer 48 lyse, energiske og h\u00e5befulde stipendiekandidater deres bedste sider p\u00e5 fejlfrit engelsk med vidunderlige historier, gode ideer, talenter og store forh\u00e5bninger om at blive en del af ASSIST og alle de eventyr, som et ASSIST-stipendium giver.<\/p>\n\n\n\n
Ingrid gik p\u00e5 Stockholms Universitet i Sverige og University of Washington, hvor hun fik en B.A. i kunst og skandinaviske sprog- og litteraturstudier i 1967. I dag bor Ingrid i Seattle, WA, sammen med sin mand, Stan. Hun er ogs\u00e5 svigermor til Pippa Bond, tidligere ASSIST-bestyrelsesmedlem og ASSIST-stipendiat p\u00e5 Taft School (1988\/89). Ingrid sidder i ASSIST-bestyrelsens udvalg for udvikling, alumnerelationer og ledelse.<\/p>\n\n\n![\"\"\/](\"https:\/\/images.squarespace-cdn.com\/content\/v1\/62044d0103ed5553947f0f96\/9061e917-0506-44df-9d92-edd7dca7a6ce\/Ingrid.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"